Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S

Nyoprettet stilling: Senior Software udvikler til SKI – Byg fremtidens løsninger med de nyeste cloud-teknologier

Vil du udvikle og vedligeholde it-løsninger i et stærkt fagligt miljø, hvor kvalitet og best practice er i fokus med de nyeste cloudteknologier?   

Du er først og fremmest en dygtig softwareudvikler. Men du er også den, der udfordrer arkitekturen, kvalificerer løsningerne og sikrer, at de fungerer – både når de går i drift og flere år frem. Du bliver bindeled mellem forretningen, eksterne udviklingshuse og interne kolleger, så de løsninger, vi bygger, er robuste, vedligeholdelsesvenlige og skaber værdi på den lange bane.

I SKI arbejder vi målrettet med Microsoft Azure, .NET og automatiserede tests og deployment for at sikre robuste og skalerbare løsninger.   
 

Vær’ en del af teamet…

Vi er et lille team i et større IT-fællesskab. Ud over at være fire interne softwareudviklere, har vi to godt integrerede eksterne udviklere tilknyttet på fuldtid, hvor vi samarbejder om opgaven. Derudover er vi en del af et IT-team på 12 kolleger, der dækker områder som support, sikkerhed, entreprise-arkitektur og servere. 

Vi er et stærkt team, der står sammen fagligt og dresser up med slips, jakkesæt og konfettirør, når de store begivenheder i teamet skal fejres – til hverdag har vi dog ingen dresscode” 
Siger din kommende teamleder Rúni 

  
Byg fremtidens platforme med best practice og ny teknologi i front! 

En vigtig del af din rolle bliver at deltage i udviklingsprojekter, hvor eksterne konsulenter står for en stor del af udviklingen. Du bliver en faglig sparringspartner for både interne og eksterne udviklere og deltager aktivt i arkitekturdrøftelser, tekniske beslutninger, kodning og den løbende udvikling af vores platforme.

Her bliver din opgave ikke nødvendigvis at skrive al koden selv, men at sikre, at løsningerne hænger teknisk sammen, kan vedligeholdes og giver mening for både forretningen og de kolleger, der skal videreudvikle dem efter projektets afslutning.

Samtidig er du ikke typen, der mister interessen, når projektet går i drift. Hos os er vedligeholdelse og videreudvikling en lige så vigtig del af arbejdet som nye projekter. Ingen i teamet føler sig for fin til at løse fejl eller forbedre eksisterende løsninger.

Vi fokuserer på at bygge kvalitet, så vi undgår brandslukning. Det gør vi bl.a. ved at benytte den nyeste teknologi, best practices og pair programming.  

 

AI er en naturlig del af vores udviklingshverdag

Vi arbejder aktivt med AI i udviklingen og eksperimenterer løbende med nye muligheder.

Vi bruger blandt andet GitHub Copilot og Claude Code i vores daglige arbejde og har allerede udviklet vores egen AI-baserede kunderådgiver, som vi fortsat videreudvikler. Vi forventer ikke, at du har prøvet alt, men vi håber, du er nysgerrig og har lyst til at udforske, hvordan AI kan gøre os til endnu bedre udviklere.

 

Du er erfaren stærk og kvalitetsorienteret 

Vi forestiller os, at du har flere års erfaring som softwareudvikler og er fagligt stærk nok til både selv at udvikle og udfordre de tekniske løsninger. Du trives med dialogen, kan forklare komplekse tekniske valg og motiveres af at sparre med både udviklere, konsulenter og forretningen.

Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med følgende teknologier:

  • Microsoft Azure services (for eksempel: Function Apps, Static Web Apps, Cosmos DB) 
  • C# .NET udvikling 
  • Kendskab med infrastruktur som kode som f.eks. Bicep er en fordel. 
  • Azure Devops YAML Pipelines
  • Automatiserede tests (for eksempel: Playwright og XUnit)

 

Konkurrencedygtig løn og ansættelsesvilkår 

Vi tror på, at de bedste løsninger bliver skabt af mennesker, der også har plads til livet uden for arbejdet. Derfor tilbyder vi blandt andet:

  • Konkurrencedygtig løn inkl. 16,5 pct. arbejdsgiverbetalt pension 
  • Sundheds- og tandforsikring, massageordning og mange andre personalegoder 
  • Fleksible arbejdstider, samt mulighed for hjemmearbejde 
  • Betalt frokostpause og en 37-timers arbejdsuge

 

Vi laver stærke udbud og kontrakter, der skaber værdi for hele samfundet 

SKI er hele den offentlige sektors indkøbsservice og videncenter. Vi udvikler indkøbsaftaler på varer, tjenesteydelser og it. Og vi tror på, at når vi løfter i flok, opnår vi bedre aftaler – og skaber råderum til velfærd.  
 
Vi holder til i moderne lokaler i Valby, hvor 174 specialister arbejder sammen om at sikre effektive udbud og kontraktstyring. Vi har en uhøjtidelig omgangstone, og vi vægter et arbejdsmiljø, hvor faglighed og trivsel er højt på dagsordenen.   
 
Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her  

 

Er du vores nye kollega? 

Så send en kort motiveret ansøgning og CV via linket øverst.  Ansøgningsfristen er den 30. august 2026.  
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter når vi har fundet den rette kandidat. 
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Team Lead Rúni Egholm på 51 92 20 66 eller på rev@ski.dk. 
 
Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post. Du finder ansøgningslinket i bunden af opslaget. 
 
 


Vi ser frem til at høre fra dig!

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Branche:

IT

Type / niveau:

Medarbejder

Ansøgningsfrist:

30. August 2026

Tiltrædelse:

1. november 2026

Arbejdssted:

Valby

Hjemmeside:

http://www.ski.dk

Kontoradresse:

Montagehallen Pakkerivej 6 2500 Valby

Se placering: