Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S

HR-studentermedhjælper til SKI

Er du nysgerrig på HR i praksis? Få erfaring, ansvar og sparring i et studiejob hos SKI.

Hos SKI bliver du en del af et lille HR-team, hvor du hurtigt får ansvar og bliver involveret i både den daglige drift og udviklingen af nye HR-initiativer. Her får du ikke bare erfaring til CV'et - du får indsigt i, hvordan HR skaber værdi i en organisation med høj faglighed og stor vækst.

 

Bliv en del af et lille HR-team, hvor du får mulighed for at bidrage

Hos os bliver du ikke én blandt mange studentermedhjælpere. Du bliver en del af et HR-team på fire, hvor dine opgaver gør en reel forskel i hverdagen. Foruden dig, består teamet af en HR-chef, en HR-partner og en Talent Acquisition Specialist.

Samtidig står vi foran implementeringen af et nyt HR-system. Det betyder, at du får mulighed for at arbejde med HR-data, rapportering og processer og opleve, hvordan HR udvikler arbejdsgange, der understøtter hele organisationen.


Din HR-karriere: Du får ansvar, indsigt og erfaring

Hos os får du en hverdag med både faste opgaver og nye udfordringer. Nogle dage hjælper du med den daglige drift, andre dage arbejder du med data eller bidrager til udviklingen af nye HR-processer.

Du kommer blandt andet til at:

  • Oprette nye medarbejdere i HR-systemet
  • Koordinere onboarding og introduktionsforløb
  • Udarbejde rapporter og arbejde med HR-data
  • Følge op på administrative HR-processer
  • Hjælpe med udviklingen af nye arbejdsgange i forbindelse med implementeringen af vores nye HR-system
  • Bidrage til udvikling og anvendelse af AI-løsninger i HR

 

Du har drive, struktur og lyst til at lære

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for HR, organisation eller lignende – og har mindst to år tilbage af dit studie.

Vi leder ikke efter en, der kan det hele. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at lære. Vi forestiller os, at du:

  • Arbejder struktureret og har blik for detaljen
  • Tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
  • Er nysgerrig og ikke er bange for at spørge eller kaste dig over noget nyt
  • Trives med både administrative opgaver og udviklingsopgaver.


Et studiejob, der passer til dit studie

Vi ved, at studiet kommer først. Derfor planlægger vi opgaverne, så de passer med undervisning og eksamensperioder. Du arbejder 15-19 timer om ugen, og mange af dine opgaver kan planlægges fleksibelt.

Derudover får du blandt andet:

  • En lønpakke der inkluderer 16 pct. arbejdsgiverbetalt pension
  • Sundhedsforsikring og mulighed for tandforsikring
  • Adgang til træningsfaciliteter og mange andre personalegoder
  • Betalt frokostpause og frokostordning
  • Værdifuld erfaring i en HR-afdeling, hvor du får ansvar og sparring

 

Vi laver stærke udbud og kontrakter, der sikrer økonomisk råderum – til gavn for hele samfundet

SKI udvikler indkøbsaftaler på vegne af den offentlige sektor. Det betyder, at vores arbejde er med til at skabe økonomisk råderum, som kan bruges dér, hvor det gør størst gavn.

Vi er 200 kolleger med forskellige fagligheder, der arbejder tæt sammen. Hos os er tonen uformel, samarbejdet stærkt, og der er plads til både faglig sparring og et godt grin i løbet af arbejdsdagen.

Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her

Lyder det som et studiejob for dig?

Så send os dit CV og en kort motiveret ansøgning via linket nedenfor.  Ansøgningsfristen er den 12. august 2026.
Vi afholder samtale løbende og ansætter når vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Specialist Anna Schnedler-Meyer på 28 34 42 02 eller på acm@ski.dk.

Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post. Du finder ansøgningslinket øverst i opslaget.


Vi ser frem til at høre fra dig!

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Kontrakt

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Branche:

HR

Type / niveau:

Studentermedhjælper

Ansøgningsfrist:

12. august 2026

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Valby

Hjemmeside:

http://www.ski.dk

Kontoradresse:

Montagehallen Pakkerivej 6 2500 Valby

Se placering: