Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S

Udbudskonsulent - projektledelse af udbud

Trives du med at drive store projekter, stor selvstændighed og egenleverance, mange interne og eksterne interessenter - så er jobbet hos SKI måske noget for dig. Du kan have fået dine erfaringer fra mange forskellige job og organisationer - men du skal motiveres af et selvstændigt ansvar i en kompleks organisation.

Jobbet

Som udbudskonsulent skal du trives med opgaver, der ligger mellem traditionel projektledelse, projektstyring og løsning af egne opgaver. Du skal trives med en bred kontaktflade både internt og eksternt, og drives af selvstændig planlægning og ansvar for at målet nås i samarbejde med mange stakeholders.

Du får ansvaret for at drive udbudsprocessen og udarbejde og skabe rammeaftaler i samarbejde med en intern projektgruppe, en ekspertgruppe repræsenterende brugerne af aftalen og eksterne fagområde-eksperter. Én af de vigtigste opgaver er at facilitere processen med at designe udbuddet og udarbejde udbudsdokumenter i tæt samarbejde med interne og eksterne stakeholders. Som udbudskonsulent skal du derfor trives med dialog på tværs af kompetencer, organisationer og interesser.

SKI har udbudskonsulenter med meget forskelligartede profiler og individuelle styrker, dog har de alle en professionel og fokuseret tilgang til kundernes behov.

Konkrete arbejdsopgaver

  • Udarbejdelse af beslutningsgrundlag og udbudsdokumenter
  • Projektledelse af udbudsprocessen, herunder styring af tidsplan og økonomi samt løbende rapportering
  • Sikre inddragelse og koordinering af input fra interne og eksterne interessenter
  • Sikre afklaring af såvel udbudsretlige og strategiske rammer og prioriteringer

Faglige kvalifikationer

Mange forskellige uddannelser og erfaringer kan gøre dig til en succesfuld Udbudskonsulent. Ideelt kommer du med en akademisk uddannelsesmæssig baggrund, alternativt er det et krav at du har flere års erfaring med udarbejdelse af store offentlige udbud.

Desuden er det en fordel, at du har:

  • stærke analytiske kompetencer
  • erfaring med at organisere og gennemføre store projekter der typisk løber over 2 år
  • evner til at håndtere en høj grad af kompleksitet i opgaveløsningen
  • erfaring med at facilitere workshops og møder for større og mindre grupper af stakeholders og fageksperter
  • trives med at arbejde selvstændigt og procesorienteret med respekt for tidsfrister
  • et godt blik for løsninger og kvalitet i alle processer
  • stor erfaring med at skrive og formulere dig tydeligt i både skrift og tale
  • erfaring med både den projektledende rolle og erfaring med den udførende/skrivende rolle
  • Desuden forventes det, at du har stort mod på at tilegne dig ny viden og sætte dig ind i nye komplekse problemstillinger.

Personlige kvalifikationer

  • Dygtig til at skabe og udvikle både personlige og faglige relationer
  • Evner at bruge både formelle og uformelle netværk i organisationen
  • Evner at arbejde selvstændigt og holde fokus på egne leverancer i udbudsprocessen
  • Selvstændigt sikre fremdrift i projekterne – også når planer og tidsfrister udfordres
  • Bevare ro og overblik, når du møder udfordringer
  • Er struktureret, omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • Tager ansvar og er opsøgende
  • Trives i rollen som facilitator
  • Besidder stort overblik og evner at skære igennem
  • Evner at agere i politiske omgivelser

Arbejdssted

Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S, 2500 Valby

Virksomheden

SKI udbyder, indgår og kontraktstyrer centrale indkøbskontrakter for hele den offentlige sektor indenfor såvel varer, tjenesteydelser samt it-området. SKI hjælper således stat, kommuner og regioner med at afløfte deres udbudspligt og skabe attraktive aftaler såvel ift. økonomi, sortiment, miljø og bæredygtighed mv. Derudover sikrer SKI etablering af fx e-handel og kontraktstyrer, når aftalerne er i drift.

Offentlige myndigheder er udbudspligtige for en stor del af deres indkøb af såvel varer og tjenesteydelser. SKI tilbyder indkøbsløsninger for de dele af det offentlige indkøb, som er fælles standardiserbart på tværs af den offentlige sektor, og hvert år købes der ind for over 13 mia. kr. på SKI’s aftaler.

SKI’s mål er således at sikre bæredygtige indkøbsløsninger og økonomisk råderum i tæt samarbejde med den offentlige sektor. Når man arbejder sammen på tværs, kan man opnå mere, end hvad den enkelte offentlige organisation kan opnå på egen hånd.

Pris er et vigtigt parameter i en presset, offentlig økonomi, men hvordan pris, bæredygtighed, kvalitet og andre parametre skal vægtes, afgøres fra aftale til aftale og tilrettelægges på baggrund af en grundig analyse af markedet og i tæt samarbejde med de offentlige kunder, der skal bruge indkøbsaftalerne i det daglige.

I SKI arbejder ca. 180 medarbejdere fra et fælles kontor i Valby. SKI’s størrelse og klare fokus på offentlige indkøb muliggør en høj grad af specialisering og et stærkt fagligt miljø.

I SKI arbejder vi ud fra følgende værdier:

  • Vi er et fagligt fyrtårn
  • Vi arbejder for helheden
  • Vi spiller hinanden gode
  • Vi skaber arbejdsglæde

SKI er organiseret som et A/S og er ejet af henholdsvis KL og Staten

Er denne stilling lige dig?

Rekrutteringsprocessen varetages af Birn+Partners og vi har gjort nemt for dig at vise din interesse i denne stilling. Du skal blot registrere dit CV via nedenstående link, så kontakter vi dig:

https://www.birn-partners.com/job/?hr=show-job%2F208013&locale=da_DK&sd=1

 

Region:

  • Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist:

18. oktober 2024

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Valby

Hjemmeside:

http://www.ski.dk

Kontoradresse:

Pakkerivej 6 2500 Valby