Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S

Student med stærke kommunikationsevner og grafisk blik søges til Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI)

Brænder du for målrettet kommunikation, og har du et skarpt blik for at visualisere budskaber? Kan du se dig selv i en organisation, som hjælper det offentlige med at købe effektivt ind, så der bliver råd til mere velfærd? Så har du nu mulighed for at udvikle din kommunikationsværktøjskasse som studentermedhjælper i SKI’s kommunikationsteam.

Kommunikation er en vigtig og integreret del af SKI’s kerneopgave. Vores team driver ski.dk, et nyhedsbrev og en LinkedIn-side, og vi er ansvarlige for de ca. 130 arrangementer, SKI afholder årligt for kunder og leverandører. Vi rådgiver vores kolleger om kommunikation, vi servicerer pressen og løser sideløbende et utal af andre opgaver – for alt er jo kommunikation!

Vi har mange opgaver og har brug for endnu en student, der kan hjælpe med at løfte dem.

Du bliver en del af et team med høj faglighed, høj fart og højt humør, der samarbejder tæt om opgaverne. Vi er seks kommunikationspartnere, to arrangementsansvarlige, en student og en kommunikationschef.

Du skal være med til at:

  • Optimere og kvalitetssikre vores hjemmeside ski.dk (SEO, tilgængelighed mv.)
  • Tracke og samle op på data i vores forskellige systemer (CMS, CRM og LinkedIn)
  • Producere indhold til forskellige digitale kanaler fx video
  • Udarbejde lettere grafisk materiale
  • Layoute og kvalitetssikre kommunikationsmaterialer, fx PowerPoint-præsentationer
  • Tage, udvælge og redigere fotos
  • Løse forskellige ad hoc-opgaver.

Dine kvalifikationer:

  • Du er studerende på en relevant kommunikationsuddannelse, fx på CBS eller KU, der er godt i gang med din bachelor eller den første del af din kandidatuddannelse
  • Du er kreativ og forstår at omsætte tungt stof til let, visuelt indhold
  • Du kan arbejde selvstændigt, målrettet og tør tage ansvar
  • Du formulerer dig korrekt og flydende på skriftlig dansk
  • Du har gåpåmod til at løse både større og mindre opgaver, og du følger opgaverne helt til dørs
  • Du skal være god til at bevare overblikket
  • Du har et godt kendskab til Office-pakken.

Vi forventer, at du arbejder struktureret og er i stand til at løse selvstændige opgaver, men du vil selvfølgelig også have løbende sparring med kommunikationspartnerne om, hvordan vi skaber det bedst mulige resultat.

Det er vigtigt, at du er servicemindet, samarbejdsorienteret og i øvrigt trives fint med ’mange arbejdsgivere’. Til gengæld tilbyder vi dig et alsidigt studiejob, hvor du får gode muligheder for at udvikle dig inden for kommunikationsfaget. 

Om SKI

Hvert år køber den offentlige sektor ind for ca. 400 mia. kr. hos private virksomheder, og mere end 12 mia. af indkøbene sker på SKI-aftaler. SKI’s ca. 160 medarbejdere hjælper kommuner, stat og regioner med at effektivisere og professionalisere indkøbet. Målet er at sikre god kvalitet og ordentlige købsvilkår – til bedre priser end den enkelte, offentlige organisation kan opnå på egen hånd.

SKI er en arbejdsplads med højt til loftet og en god portion humor – og med stor fleksibilitet.

Vi har til huse i nye, lækre lokaler centralt i Valby.

Kan du se dig selv i det, er SKI måske stedet for dig. Læs mere om os på www.ski.dk

Det skal du vide om ansættelsen

Arbejdstiden vil være på 15-20 timer om ugen, men vi er naturligvis fleksible i forhold til dit studie.

Udover en attraktiv studentersats, kan du frit spise fra frokostordningen, når du er på arbejde. Og du får mulighed for at gøre brug af SKI’s massageordning.

Er du interesseret i stillingen, så send os en motiveret ansøgning, CV og eksamenspapirer via opslaget

Vi ser gerne, at du starter hurtigst muligt og holder samtaler løbende. 

Seneste ansøgningsfrist er dog den 8. december 2023.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationspartner Maria Werner på tlf.: 40 82 57 90.

Region:

  • Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist:

8. december 2023

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Valby

Hjemmeside:

http://www.ski.dk

Kontoradresse:

Montagehallen Pakkerivej 6 2500 Valby